VM i Slovenien – hjemrejse
Sunday, July 8th, 2007Vi pakker tingene sammen, siger farvel og kører til lufthavnen i Graz. Vi lander i Madrid og København i løbet af eftermiddagen og aftenen…
Vi pakker tingene sammen, siger farvel og kører til lufthavnen i Graz. Vi lander i Madrid og København i løbet af eftermiddagen og aftenen…
Endnu en gang viste russiske Natalia Molchanova sig som den bedste fridykker – blandt begge køn.
Hvor mændene lå og “fedtede rundt” (undskyld gutter, men det var sgu ikke helt oppe på jeres sædvanlige standard…) omkring 7 minutter i VM-finalen i statisk, kæmpede Natalia sig stille og roligt op på en ny verdensrekord for kvinder: 8:00. Og ikke nok med det, under dykket havde hun overskud nok til at narre svenske Lotta Ericsson, som lå ved siden af, til at tro at hun ville komme tidligere op, ved at fake at kampen mod trækningerne var hårdere end den var. Så Lotta disponerede måske sine kræfter anderledes end hun ellers ville have gjort, og kom op. Men Natalia fortsatte bare…
Sådan lyder historien i hvert fald. Hun er myte-skabende.
Det var så et halvt døgn efter at hun i dynamisk med finner vendte på 200 meter, som den første kvinde nogensinde. Der er i forvejen ikke mere end en håndfuld mænd i den eksklusive 200 meter-klub (Peter, Stig, Henning, Tom, Alexei, William… har vi glemt nogen?). Ny verdensrekord: 204 meter.
Dagen efter lavede hun hattrick med at lægge næsten 20 meter til verdensrekorden i dynamisk uden finner. Ny rekord: 149 meter.
Rekorderne hun forbedrede var naturligvis hendes egne… bare lige for at lægge lidt distance til os andre. Men det er okay, Natalia, for havfruerne forguder dig! Simpelthen. Ingen over, ingen ved siden af.
Det blev selvfølgelig til pinlige øjeblikke under afslutningsfesten. Vi var fulde, kunne ikke gøre for det, hehe… Maria, tager du over herfra?
-eva
Finale i dynamisk uden finner. Se resultaterne på AIDA World Championships Maribor 2007 eller i forumet.
Præmieoverrækkelse og afslutningsceremoni som en del af Lent Festivalen.
På VM’s andensidste dag handlede det om dykke langt uden finner. Og det gik rigtig godt, selv mod et uventet stærkt felt.
Maria var en af de første og satte i cool stil ny danmarksrekord på 110 meter. Dermed burde finalepladsen være hjemme, troede vi. Britt lagde også et pænt stykke til sin personlige rekord og kom fint op ved 87 meter.
Inden de indledende heats havde vi gættet på, at det for kvinderne gjaldt om at dykke 90-100 meter for at komme i finalerne. Det viste sig at være for lavt sat… en for en tog vores nærmeste konkurrenter 100 meter plus plus, det var et skræmmende syn.
Eva havde meldt højest af kvinderne og kunne som den sidste derfor regne ud, at hun skulle over 110 meter for at sikre sin finaleplads… og dermed skubbe Maria ud af A-finalen. Der var ikke så meget andet at gøre, og Eva satte ny danmarksrekord med 116 meter. Maria nød dog sin første pool-danmarksrekord i den time, den varede
Det så altså ud til, at Havfruerne ville sende 1 til A-finalen og 1 til B-finalen i morgen. Men så fik vi uventet hjælp fra amerikanerne. Da resultaterne var hængt op, og de 15 minutter til protester var gået i gang, hev de fat i os: De havde en video, som viste at en anden finale-atlet var sluppet afsted med et dårligt dyk. Det hvide kort var tydeligvis forkert. Så nu skulle der tænkes hurtigt – hvis Maria protesterede over den dommerkendelse, og den anden atlet blev diskvalificeret, kunne Maria få en plads i A-finalen. Men der var kun få minutter til at beslutte sig.
Det var virkelig svært at gøre, og Maria var absolut ikke stolt ved det! Vi havde netop i går talt om, at det er lavt at protestere over andre atleters dyk – anledningen var den canadiske protest over Hennings dyk med finner (som gjaldt bronze-medaljen), men vi så det også systematisk dyrket af fransmændene under hold-VM i Egypten.
Men på den anden side… dommerkendelsen var klart forkert, og hvorfor skulle atleten slippe afsted med det? Maria havde som dommer aldrig selv godkendt det dyk.
Sofus var en kammerat, fik overbevist Maria og lagde hurtigt de 50 euro i depositum til protesten. Stig gik med ind til dommerne. Ingen var sådan set ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg. Heller ikke dommerne, der gav Maria medhold.
Dermed kom Maria og Eva i A-finalen – og som en ekstra bonus rykkede det også Britt ind i B-finalen!
ALLE DANSKERNE ER MED I FINALERNE I MORGEN! Dvs. et landshold med 8 deltagere, der alle kom blandt de 2*16 bedste til VM, ud af 125 deltagere. Det må da være en rekord i sig selv!
Der var sååå god stemning ved middagen i aftes
-eva
Finalen i statisk og de indledende heats i dynamisk uden finner (finalen er i morgen). Se resultaterne på AIDA World Championships Maribor 2007 eller i forumet.